Generalforsamling

                 Hej alle N.M.C. medlemmer !

 

                 Referat generalforsamling 2011.

 

                   

Vores årlige generalforsamling i Nakskov Motocross Club er vel overstået , og da ikke alle medlemmer var mødt op til generalforsamlingen, vil jeg lige her fortælle om de vigtigste ting der blev besluttet og vedtaget af forsamlingen !

 

  Formanden bød velkommen til de 17 personer der meget glædeligt var mødt op , og orienterede kort om reglerne vedr. generalforsamlingen .

 Vi gik straks til punkt 1. på dagsordenen som jo altid er valg af dirigent , og formanden foreslog med det samme Jesper Strate – som straks blev valgt til dirigent og ordstyrer på aftenen .

 

  Formandens beretning for året 2011 , blev herefter oplæst og fremlagt til gennemlæsning – hvis man ville det !

  Efter fremlægningen var der umiddelbart ingen spørgsmål til formanden og beretningen , som jo åbenbart har været fyldestgørende nok !    Der kom dog lidt senere på aftenen nogle spørgsmål vedr. forskellige punkter i beretningen . 

 ( Formandens beretning kan ses / fås ved henvendelse til Kim Pedersen ).

 

  Regnskabet blev ligeledes herefter fremlagt af kassereren , som havde en fin forklaring div. poster i regnskabet .

  Efter en lidt længere debat , bl.a. vedr. kontingent til DMU – div. forklaring vedr. vores telefon- og alarmsystem – som jo er temmelig dyrt – var der samtidig en kort debat omkring pris for deltagelse af bl.a. Lågerup-kørere som indtil nu , ikke har deltaget i vores præmiering på dagen .   Dette blev fulgt op af bl.a. Mathias Melgård og Allan Niemi , som begge mente at prisen skal der ikke røres ved , men det kunne være okay hvis vi fremover laden præmierne på dagen tilfalde de 3 første pladser – uanset klub – men pointene tilfalder selvfølgelig N.M.C.-kørere !  

  Dette bliver selvfølgelig taget til efterretning på et af de kommende bestyrelsesmøder i NMC .

  Der blev samtidig oplyst fra Jes Olsen , at man sagtens kan ”nøjes” med at være medlem af N.M.C. – ( ikke DMU ) – for at kunne deltage på lige vilkår i klubmesterskabet i NMC .    Undertegnede kan kun tilslutte sig disse udtalelser og forslag , for vi håber og tror at et samarbejde med Lågerup , vil stå stærkt i fremtiden – også rent økonomisk !

  Da der ikke var yderligere kommentarer til regnskabet , blev dette godkendt af forsamlingen .

 

 

 Kontingent for 2012 i Nakskov Motocross Club , blev efter en kort forklaring fra formanden og bestyrelsen , ikke debatteret yderligere – og da der ingen forslag var , blev kontingentet igen fastsat til 500,- kr. pr. medlem pr. år - nøjagtig som i 2011 !

  Samtidig blev forsamlingen ligeledes enige om , at trænings-gebyret for 2012 stadig er 80,-kr. for ikke medlemmer – og 20,-kr. for NMC medlemmer .

 

 Der var til aftenen indløbet 2 forslag , hvoraf det ene blev lidt misforstået af formanden , ikke fordi jeg ikke havde hørt om det , men udelukkende opsætningen og ordlyden vedr. reglerne om de nye indsatte vandrepokaler , skulle korrigeres en anelse .

  Det andet forslag kom fra kassereren , som foreslog at indsætte / indkalde til en ekstraordinær generalforsamling , allerede i oktober eller november , med en dagsorden som udelukkende omhandler fastsættelse af kontingent og samtidig fastsættelse af evt. div. løb i DMU !

  Dette vil bl.a. gøre det væsentlig nemmere for kassereren og andre bestyrelsesmedlemmer , at kunne udsende de nye girokort for året , når vi i forvejen har fastsat kontingentet og samtidig talt op vedr. vores ”manglende arbejds-dage” !

  Begge forslag blev godkendt , og det videre forløb ligger hermed i bestyrelsens hænder . 

 

  Vedr. valg af bestyrelse , var der denne gang 4 personer på valg , hvoraf en person ikke ønskede genvalg .   Formanden kunne her ganske kort fortælle om Allan Niemi´s fratræden , og havde samtidig efterfølgende et forslag til en ny person til bestyrelsen .   Jes Olsen blev med det samme spurgt om interessen i en bestyrelses-post , og uden særlig megen betænkning , sagde Jes Olsen med det samme – okay – det vil jeg gerne !   De 3 øvrige som var på valg , blev efter en meget kort høring straks genvalgt – alle med dertil hørende klapsalver .

  På trods af en meget skuffende indtægt i køkkenet i 2011 , fortsætter Betina stadig som bestyrer af køkkenet , og vil derfor stadig være at finde i klubhuset med sin altid villige hjælp når der er træning og løb ! 

 Dette års valg af bestyrelse ser herefter således ud på følgende måde :

 

Den nye bestyrelse i 2012 ser efter valget således ud :

 

Formand          -       Kim Pedersen

Kasserer          -       Bruno Olsen

Best.Medlem     -       Ronni Pedersen

 --- = ---       -      Jan Hansen

 --- = ---       -      Michael Hansen

 --- = ---       -      Jes Olsen       

 --- = ---       -      Michael Bo Hansen

 

 

 

 

 Suppleanter til bestyrelsen blev i år valgt som følgende :

 

 1. Suppleant         -      Jesper Strate

 2.  -- = --          -      Mathias Melgård

 

 Brian Rasmussen blev ligeledes genvalgt som revisor i N.M.C. !

 

 Vi siger velkommen i bestyrelsen i N.M.C. til -  Jes Olsen , og samtidig til de nye suppleanter Jesper Strate og Mathias Melgård .

 

 Da der ikke var nogen der nævnte noget om vores kørerrepræsentant , må vi gå ud fra at Ronni Pedersen ”Ronson” - stadig fungerer som kørerrepræsentant for både Mini – og Maxikørere i NMC i 2012 !

  Min opfordring lyder her efterfølgende ;  Brug nu vores kørerrepræsentant til f.eks. alle spørgsmål vedr. cross – div. regler osv. , han er jo samtidig også en del af bestyrelsen , så der er mulighed for et rimeligt godt svar på det meste !

 

 Under evt. er der altid forskellige ting at sige , og Bruno havde da også en længere forklaring vedr. licens og licens-klasser bl.a. i Old-boys .   Der blev heldigvis stillet mange spørgsmål , og Bruno besvarede vist nok alle spørgsmål tilfredsstillende .

 

  Michael Hansen orienterede om , at vores hjemmeside nok skulle have en blok på forsiden , som vi allerede sidste år har døbt ”Track-Info” , men som der kun kan skrives i af f.eks. Jes Olsen – Michael Hansen og Kim Pedersen med et særskilt login!

 Dette skal vi tale med vores webmaster om , og forhåbentlig kan det lade sig gøre – jeg tænker bl.a. lidt i stil med en gæstebog ?  

  Der er jo samtidig igen en kraftig opfordring til alle i NMC – om at benytte vores hjemmeside meget – meget mere end vi har gjort indtil nu !

 

  Vi har jo på et tidligt tidspunkt vedtaget at alle trænings-ledere i NMC skal være i besiddelse af et gyldigt 1. hjælpsbevis .   Dette er vi lige nu lidt bekymrede for om vi kan overholde , så da Betina for nylig har været på et supplerende kursus , blev der her spurgt , om hvor mange der her i forsamlingen havde et gyldigt 1.hjælps-bevis ?   Jeg tror desværre at vi kun kunne notere en eller to gyldige 1.hjælpere på aftenen , og det viser bare at vi hermed skal sørge for at få alle trænings-ledere på evt. et nyt kursus !   Bestyrelsen arbejder videre med dette .

 

   Jesper Strate spurgte om situationen vedr. nedgravning af dræn på banen , og formanden kunne her fortælle , at ca. halvdelen af det aftalte område med Lolland Kommune , i dette øjeblik er opgravet og i fuld gang med at blive drænet .  Dette vil fortsætte lige så længe som det er muligt for en stor maskine at køre på området , og samtidig med at frosten er i jorden .   Det forventes at være afsluttet inden udgangen af februar – hvis vejret som sagt tillader det .

 

 

  Jan Jensen kom med en ret vigtig kommentar til dette ”dræn-projekt” ; Vi skal sørge for at lave evt. en tegning med mål på , så vi ved nøjagtigt hvor langt drænet er nede – dette med hensyn til når der skal grubbes og harves !

 

  Bruno afsluttede punktet eventuelt , med at fortælle at der ville kunne købes løse holdere til transpondere – hos Bruno .   Så hvis man har behov for en ekstra holder eller to måske – skal man altså bare kontakte Bruno , så vil han sørge for at købe dem hjem .

 

   Vandre-pokalen ”Årets bedste Minikører” – som jo er sponseret af Brdr. Jacobsen og Kurt Jacobsen – skulle sidst på aftenen overrækkes til denne kører , men da Christoffer Aarestrup ikke selv var til sted denne aften , måtte farmand Jørgen Aarestrup modtage klapsalverne , og hermed sørge for at pokalen bliver afleveret på behørig vis til Christoffer .   Det skal lige siges at det er 2. år Christoffer modtager denne vandrepokal .

 

   Da der ikke var mere på programmet denne aften , og ingen havde mere at tilføje eller markere sig med , afsluttede formanden kl. 21.29 generalforsamlingen , med tak for god ro og orden .

  Selvfølgelig er der en masse ”løs” snak efterfølgende , men en ny bestyrelse har igen ”en hel del” at se til , inden Motocross sæsonen starter igen til foråret .

 

  Jeg tror at dette var nogle af de vigtigste ting lige nu , men mange andre ting blev debatteret til denne generalforsamling , så glæd dig til 2012 sæsonen : - Der bliver igen ”fart på” i Nakskov Motocross Club !

 

 

 

 

                     Vi ses  -  Hilsen Kim Pedersen.